Urtekrebinetter med efterårsrødder
4 prs (2 voksne + 2 børn)
Tilberedningstid: 35-40 min
Her er det oplagt at tage i ungerne med i køkkenet til at skære rodfrugter og lave farsen.
Urtekrebinetter
- 400 g hakket svinekød
- 1 stor håndfuld blandede krydderurter – timian, oregano, løvstikke, hvad man nu lige har
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 æg
- 2 spsk mel
- Flagesalt og peber
- Lidt vand
- Olie og en klat smør
Rødder
- 1 kg blandede rødder (kartofler, rødbede, persillerødder, gulerødder)
- 1 spsk.honning
- 1 spsk.olivenolie
- ½ citron, saften
- Salt og peber
- 200 g grønkål, hakket
Tænd ovnen på 220 grader. Skræl rødderne og skær dem i grove stave. Vend dem olie, honning, citronsaft og salt. og bag dem i den varme ovn i 20-25 minutter, eller til de er møre med lidt bid. Inden servering vendes rødderne med hakket grønkål.
Imens rødderne hygger sig i ovnen laves der krebinetter. Krebinetter er jo i virkeligheden bare en stor frikadelle. Rør kødet med salt og peber og derefter æg. Blend krydderurterne til en flot grøn suppe med lidt vand og hænd det i farsen. Kom melet i og vurder om konsistensen er god – den skal være blød men ikke vandet. Form 2 små og 2 lidt større krebinetter og steg dem ved medium varme i olie og en klat smør til de er gyldne og gennemstegte (4-6 min på hver side).
Servér krebinetterne med rødder og grønkål, og evt. også et par cherry tomater.
1 thought on “Urtekrebinetter med efterårsrødder”