Madglæde og madmod for de mindste

Sprøde forårsruller med edamame- og kålsalat

4 prs (2 voksne + 2 børn)

Tilberedningstid: ca. 1-1,5 time

Tag underne med i køkkenet. De kan lægge fyld på dejen, pensle med æg eller rulle forårsrullerne.

Forårsrullefyld

  • 350 g hakket svinekød
  • 200 g spidskål, fint snittet i strilmer
  • 100 g gulerod, groft revet
  • 2 cm ingefær, fintrevet
  • 2 fed hvidløg, fintsnittet
  • ½-1 rød chili, finthakket
  • 1 spsk soja
  • 2 spsk fishssauce
  • 2 spsk olie, til stegning af fyld
  • 14-18 stk forårsrulledej (kan købes på frost i de flest supermarkeder)
  • 1 æg, til pensling
  • 1 cm olie i en pande til stegning af forårsruller

Salat

  • ½ spidskål, fintsnittet i strimler
  • 200 g edamamebønner uden skal
  • En håndfuld mynte og koriander
  • Dressing: 1 lime (saften), 1tsk soya, ½ tsk risvinseddike, 1 nip sukker

Forbered først alle grøntsagerne. Når alt er forberedt, varmes olien op i en wok eller en stor stegepande. Når olien er rygende varm, kommes hvidløg, chili og ingefær ved og steges et øjeblik. Så tilsættes det hakkede svinekød mens det vendes så der ikke er nogen klumper kød. Tilsæt de øvrige grøntsager og steg dem med, til de begynder at falde sammen og blive bløde. Bland det hele grundigt og smag så til med soya, fishsauce, salt og peber. Fyldet må ikke være vådt for så flækker dejen under stegning. Hæld evt. overskydende væske fra. Lad blandingen køle helt af (spred det ud i et fad og kom det i køleskabet). Imens fyldet køler, laves salaten.

Bland kål og bønner i en skål. Pluk blade af koriander og mynte, sådan lidt grøft og drys det over salaten. Lav dressingen ved at blande ingredienserne og smag til med lidt sukker. Vent med at hælde dressingen over til lige før servering.

Læg et stykke forårsrulledej på bordet, således at en af spidserne peger mod én selv. Læg en stor skefuld fyld på dejen og rul den stramt sammen – først lægges nederste spids hen over fyldet, hvorefter siderne foldes ind. Så pensles den spids der peger væk fra dig med æg og forårsrullen rulles nedefra og op. Her er et link til en video hvor du kan se teknikken udførst af dygtige Louisa Lorang. Lav alle rullerne og læg dem med sammenføjningen nedad. Varm olien op til 180 grader og fritér rullerne til de er sprøde og lysebrune (vendes undervejs). Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Servér dem med salat, soya og sød chilisauce.



1 thought on “Sprøde forårsruller med edamame- og kålsalat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *