Madglæde og madmod for de mindste

Små børn og fødevareallergi

Små børn og fødevareallergi

Hvad er forskellen på fødevareallergi og intolerance? Der er flere fødevarer som man direkte fraråder at give til helt små børn. Det har gjort os forældre bekymrede og overbeskyttende iforholdet til at få eksponeret vores unger for nye fødevarer. I sidste ende kan det ende med at vores børn udvikler allergier fordi de netop ikke har været eksponeret for bestemte fødevaregrupper.

Fødevareallergi vs. intolerance

Fysiske reaktioner på visse fødevarer er almindelige, men de fleste er forårsaget af en fødevareintolerance snarere end en fødevareallergi. En fødeintolerance kan give nogle af de samme tegn og symptomer som en fødevareallergi, så folk ofte forveksler de to.

En ægte fødevareallergi forårsager en immunsystemreaktion, som påvirker talrige organer i kroppen. Det kan give en række symptomer, og i nogle tilfælde kan en allergisk fødevarereaktion være alvorlig eller direkte livstruende (anaphylaxis). I modsætning hertil er fødevareintoleranssymptomer generelt mindre alvorlige og ofte begrænset til fordøjelsesproblemer.

Typisk er man allergisk overfor fødevareproteiner, så som mælkeprotein, men intolerant overfor laktose (mælkesukker) fordi man har mangel på det enzym som kan omdanne laktosen til fordøjeligt sukker. Otte fødevarer er ansvarlige for mere end 90% af fødevareallergierne: komælk, æg, soja, hvede, peanuts, nødder (valnødder, hasselnødder, mandler, cashewnødder, pekannødder og pistacienødder), fisk og skaldyr.

Kan man forebygge fødevareallergi?

Ja, det kan man godt. Som eksempel er det påvist at man kan forebygge peanutallergi. Peanutallergi er i den alvorlige ende, fordi kroppen pludselig danner antistoffer (IgE-antistoffer) imod de allergener (proteiner) som er i peanuts og skaber en kraftig overreaktion af immunforsvaret, der i værste fald kan give anafylaksi (allergichok).

Peanutallergi er stigende blandt børn og unge. Det sker fordi vi forældre har fået tudet ørerne fulde med at børn under 3 år på ingen måde må få peanuts – de kan udvikle svær allergi eller blive kvalt. Men i virkeligheden kan tidlig eksponering for peanuts reducere risikoen for at udvikle peanutallergi senere i livet.

For at forbygge, kan man give små børn (op til 3 år) peanutbutter – det skal dog være den smooth version uden store stykker peanuts i. Kom evt en tsk peanutbutter i den varme grød eller brug peanutbutter som “dip” til grøntsagsstave eller frugt.

Læs mere på videnskab.dk om at det er helt okay at forebygge peanutallergi hos små børn med peanutbutter.

Prøv vores opskrift på smoothie og kom evt. en lille ske peanutbutter i. Eller når børnene bliver lidt større kan du lave kylling i peanutbuttersauce eller friske forårsruller med peanutdip.

Referencer

Wang, Y., Allen, K., & Joplin, J. (2017). Dietary intervention for preventing food allergy in children. COP, 29, 704-710. doi:10.1097/MOP.0000000000000552

Du Toit et al. (2008). Early consumption of peanuts in infancy is associated with low prevalence of peanut allergy. J allergy clin immunol, 122, 984-991. doi:10.1016/j.jaci.2008.08.039



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *