Madglæde og madmod for de mindste

Madkasse fra Nemlig.com

Madkasse fra Nemlig.com

Denne uges madplan bliver lidt alternativ. Jeg har længe gået og tænkt over at jeg ville prøve Nemlig.com’s nye madkasser. Jeg synes nemlig kombinationen af at få en madkasse og ugens andre indkøb er ret så smart. Jeg valgte Hurtigkassen fordi retterne så lækrest ud og mega plus at det ville være hurtigt at tilberede.

Du kan tjekke madkasserne ud fra Nemlig.com ved at trykke på her på madkasser.

På grund af et visit til Jylland…

fik vi ikke købt ind til den kommende uge. Og vi havde heller ikke været forudseende og fået det gjort inden vi tog afsted på weekend tur:). Så søndag aften kunne vi enten sætte os ned og lave indkøbsliste og handle ind eller bestille en madkasse

Gæt hvad, vi gjorde det sidste!

Og det endte som sagt med en madkasse fra Nemlig.com. Vi kiggede på flere andre, fx Aarstiderne (som vi har prøvet før) og Simple Feast. Men de kunne ikke levere så hurtigt som Nemlig.com.

Vores varer blev leveret som det plejer fra Nemlig, i en masse plastik poser. Det er næsten det eneste jeg kan ærgre mig over når nu der er så meget fokus på klima. Og at vi skal nedsætte vores forbrug af plastik. Fx. så var alle salater og grønt skåret ud, skyllet og pakket i en plastpose. Men det er måske også svært at gøre anderledes når de skal være hurtige at klargøre.

Hvis du vil læse mere om klima snak og mad så læs mere her.

MEN der var virkelig meget salat og grønt for pengene. Det var virkelig et plus. Der var ikke mangel på ingredienser og der var også nok rester til frokost dagen efter.

Hurtigkassen bød på fire retter

Hurtigkassen bestod af Gnocchi med bolognese og sprødt grønt, Asiatisk salat med and og goma, stegt kylling med rodfrugter og peanutdip og pitabrød med marineret svinekød og grønt.

Nogle retter var hurtigere at tilberede end andre. Vi fik leveret varene lidt sent i forhold til små sultne maver. Så vi startede med at lave Gnocchi med bolognese om. Bolognesen var tilberedt og skulle bare varmes, gnocci skulle koges i 5-7 min og så skulle vi vende en salat ud en skål. Det tog vidst ikke mere en 10 min., så det var en helt perfekt.

Det tog ca. 10-15 min og så var maden på bordet.

Du kan evt. prøves vores opskrift på kødsovs her og så servere den med gnocci, gnave grønt og revet parmasan. Gnocchi er en slags kartoffel pasta.

Jeg havde både Alfred og Liva med i køkkenet, da vi lavede pitabrød med stegt skinketern. Super nem ret at have dem med til.

Alfred stod for dressingen som var en slags thousand island (dog ikke så sød). Alfred blev så begejstret for sin dressing at han lavede sig en lille salat med dressing, som han spiste inden vi alle satte os til bords. Han lavede også en marinade som kødet stod og hyggede sig i inden det blev stegt på panden. Liva sørgede for at pitabrødene blev varmet på brødristeren. Det var en perfekt arbejdsfordeling.

Du kan prøve vores opskrift på pitabrød og evt. udskifte köfte med skinketern.

Retten med kylling og rodfrugter var virkelig simpel at lave. Alle rodfrugter og kartofler var skåret ud og skulle bare lægges i en bradepande. Mega nemt.

Kylling med bagte rodfrugter og peanutsauce

Du kan prøve vores opskrift på kylling i cremet peanutbutter sauce her.

Den sidste ret i madkassen var asiatisk salat med and og var måske den mindst børnevenlige. Jeg valgte derfor at servere retten i små skåle og tallerkener til Alfred og Liva. Og så endte det faktisk med at de smagte på det hele.

Asiatisk salat med tyndt skåret andebryst.

Prøv vores opskrift på friske forårsruller og byt rejerne ud med stegt andebryst.

MEN der var jo ikke en fiskeret i madkassen, men derfor skal i ikke snydes for inspiration til dette. Prøv fx. disse fiskedeller.

Vi håber du kan få lidt inspiration til ugens retter. Indlægget er ikke sponsoreret!

Mange hilsener

Ditte & Maria



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *