Kyllingelår, tomatsalat og polenta
4 pers (2 voksne + 2 børn)
Tilberedningstid: ca. 1 time
Kylling
- 8 kyllinge lår (gerne både over-og underlår)
- Olivenolie
- Røget paprika
- Salt og peber
Tomatsalat
- 500 g blandede cherrytomater
- 1-2 kugler mozzarella
- 1 håndfuld basilikum
- ½ tsk sukker eller honning
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk æblecidereddike
- Salt og peber
Polenta
- 1 l vand
- 300 g polenta (instant)
- 100 g revet parmesan
- 75 g smør
- salt og peber
Gnid kyllingelårene med lidt olivenolie, salt, peber og paprika. Kom dem i et ovnfast fad, og stil det i ovnen. Bag dem i ca. 40 min, til de er gyldne, sprøde og gennemstegte. Saften skal være klar, når du prikker i dem med en spids kniv.
Skyl tomaterne og skær dem i halve. Vend dem i en skål med sukker og fordel med i et fad. Kom derefter osten over, som du river fra hinanden med fingrene i små klumper. Dres med olivenolie, eddike, salt og peber, og kom hele basilikumblade ovenpå (så kan ungerne tage dem fra hvis de ikke vil have dem).
Bring vandet i kog. Tilsæt polentagryn langsom mens der røres rundt med en grydeske, for at undgå klumper. Lad det koge i 2-3 min, og tag den derefter af varmen. Vend smør og parmasan i polentaen og smag til med salt og peber. Hæld polentaen ud i et fad og drys det med lidt flagesalt.
Husk at gemme det overskydende polenta – det smager fantastisk stegt i rigelig olivenolie.