Kylling i cremet peanutbuttersauce

Peanutbutteren er en gave og markeret med*

Prøv denne lækre og nemme ret med kylling og peanutbuttersauce når det skal være simpelt, hurtigt og lækkert. Vi laver retten både på hverdagsaftener og nogle gange til frokost i weekenden, hvis vi har lyst til noget andet end rugbrød.
Tilberedningstid: ca. 30 min
4 prs (2 voksne + 2 børn):
Ingredienser:
- 1 pakke kylling inderfilet
- 3-4 spsk peanutbutter*
- 1 stor ds. kokosmælk
- 1-2 fed hvidløg, knust
- 1 spsk reven ingefær
- 1 tsk rød karry pasta
- Saft af 1 lime
- Salt
- 2 forårsløg til topping (kan undlades)
- Tilbehør: letkogt broccoli og ris
Hvordan:
- Salt kylling og steg dem ved medium varme til de er gemmenstegte – tryk let på det tykkeste sted på fileten, det skal føles fast. Lad dem hvile imens saucen laves
- Tilsæt peanutbutteren til en varm pande og lad det smelte lidt.
- Tilsæt knust hvidløg, revet ingefær, karrypasta og den tynde del af kokosmælken. Pisk lidt af den tykke del af kokosmælken i efter smag (cremen). Pisk det sammen i panden. Lad det småsimre i ca. 5 minutter.
- Smag saucen til med limesaft og lidt salt
- Kom evt. lidt vand i hvis den er blevet for tyk.
- Server retten med kogte ris og broccoli, hæld sovsen over risene og læg kyllingen ovenpå, drys med fintsnittede forårsløg på toppen.
Som billedet viser er sovsen et hit 🙂


Vi prøvede fire forskellige peanutbutter fra Med24.dk* for at se hvilken en vi bedst kunne lide i peanutbuttersaucen. Valget faldt på nr. 2 som er fra Planet organic og består af 100 % ristede peanuts med skal. Den smager lækkert og har en lækker cremet konsistens uden at klistre til ganen.
Prøv også denne peanutbutterdip.
2 thoughts on “Kylling i cremet peanutbuttersauce”