Madglæde og madmod for de mindste

Samosa- sprøde og krydrede

Samosa- sprøde og krydrede

Samosa kan spises både som en lækker snack, som en del af aftensmaden eller kommes i madpakken til dagen efter. Vi giver dig opskriften på en klassisk samosa. Der er ingen regler for hvad fyldet skal bestå af så det gælder bare om at være kreativ. Her er opskriften på klassisk samosa med fyld bestående af krydret kartofler, kød og ærter.

Tilberedningstid: 90 min

Ca 20 stk.

  • 20 stykker filodej (ca 15×50cm)
  • 1 løg, finthakket
  • 4 cm revet ingefær
  • 400g oksekød
  • 200g ærter
  • 400g kogte kartofler, skåret i ca 1×1cm
  • 4 spsk karry
  • 2 spsk stødt koriander
  • 200ml vand
  • Salt
  • 1 æg til pensling
  • 3 dl olie (evt rapsolie)

Fremgangsmåde:

Steg løg og ingefær til løgene er bløde, tilsæt kødet og steg det brunt.

Tilsæt ærter, kartofler og krydderier. Vend det hele sammen og lad det stege lidt.

Tilsæt vand for at få det til at hænge bedre sammen.

Mos massen let med en grydeske så kartoflerne absorberer væsken og lad det koge i yderligere 5-10 min.

Smag til med salt og evt mere karry.

Sæt massen til side og lad den køle til stuetemperatur. Lav evt. fyldet dagen i forvejen.

Fold samosa’erne i filodej (se evt denne video fra go’ cook) og pensel med æg for at lukke.

Steg i 1 cm olie til de er sprøde.

Server med korianderdressing (frisk koriander, yoghurt naturel og salt blendet sammen) og en græsk salat.

Samosa er også gode til madpakken.

Mangler du inspiration til madpakken prøv disse frikadeller eller fiskefrikadeller.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *