Madglæde og madmod for de mindste

Græskarrisotto

Jeg er fan af græskar. Det kan bruges på utallige måder. Her får I min risottoversion. Lad ungerne hjælpe med at skære græskar i tern og smage til.

4 prs (2 voksne + 2 børn)

Tilberedningstid: ca. 1 time

Græskarrisotto

Ingredienser

  • 300 g risottoris
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 klat smør
  • 1 løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 bladselleri, finthakket
  • 3 dl tør hvidvin eller vermouth
  • 1-1,5 l hønsefond
  • 5 timian kviste
  • 1 stk butternut squash, i tern
  • 60 g smør (skal først i til sidst)
  • 130 g parmasan, revet
  • Rucola til topping
  • Salt og peber

Instruktion

  1. Varm fonden op i en gryde. Imens varmes olien og en klat smør i en sautegryde, og løg, hvidløg og bladselleri tilsættes og svitses ved svag varme i 15 min (til løgene er bløde og klare, uden at tage farve). Tilsæt risottorisene og skru op for varmen. Risene steges under forsigtig omrøring indtil de bliver lidt gennemsigtige i kanten – det tager ca. 1 min. Tilsæt vinen under fortsat omrøring. Alkoholen fordamper hurtigt og smagen absorberer til risene. Derefter, tilsættes lidt fond (ca. 2-3 dl af gangen) og lad risene absorbere fonden før der kommer ny fond på. Hele tiden under omrøring.
  2. Imens risene koges møre skæres græskar i tern, vendes med olivenolie og bages i ovnen med timian ved 200˚C til de er møre, men stadig har bid - det tager ca. 20 min. Når risene er al dente tages gryden af varmen og græskar, parmesan og smør vendes forsigtig i risottoen til den er lækker og glinsende. Smag til med salt og peber.
  3. Server risottoen med endnu mere revet parmesan og en god håndfuld rucola ovenpå.
https://smaamadoerer.dk/graeskarrisotto/

Hvis der er rester så kan man lave de lækreste risottopandekager som er perfekte til madpakken.



2 thoughts on “Græskarrisotto”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *