Madglæde og madmod for de mindste

Friske forårsruller med rejer

4 prs (2 voksne + 2 børn)

Tilberedningstid: 30 min

Rejer

  • 400 g tigerrejer (frost, hele, rå)
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 3 spsk soya
  • 2 spsk honning

Fyld og rispapir

  • 500-600g blandede grøntsager i tynde stænger (agurk, kål, gulerod, peberfrugt)
  • 2 håndfulde frisk koriander
  • 1 håndfund mynte
  • 300 g risnudler, kogte
  • 100 g peanuts, finthakket – de små (under 3 år) må ikke få peanuts!!!
  • Rispapir

Hoisin dip

  • 2 lime, saften
  • 1 dl hoisin sauce
  • ½ dl soya
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 nip sukker

Mix alle ingredienserne til dippen og smag til med lidt sukker. Steg tigerrejer med hvidløg og når de er ved at have taget farve kommet soya og honning. Steg det i yderligere et par minutter.

Klargør 1-2 fade med alle grøntsager, nudler, mynte og koriander på. Sæt alle elementerne på bordet og fyld en stor skål med lunkent vand og sæt den midt på bordet. Lad alle lave deres egne forårsruller ved at dyppe rispapiret hurtigt i vandet (5 sekunder), afdryppe og lægge det på ens tallerken. Læg rejer, grøntsager, nudler, koriander, mynte, lidt hoisinsauce og hakkede peanuts (kun dem over 3 år!). Fold rispapiret tæt om fyldet, dyp i hoisinsauce og spis med fingrene!



2 thoughts on “Friske forårsruller med rejer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *