Madglæde og madmod for de mindste

Tag dine børn med til ét af Københavns bedste bagerier

Tag dine børn med til ét af Københavns bedste bagerier

Efteråret indbyder til indendørs hygge og kaffe og ikke mindst nybagt brød og kager. Så hvorfor ikke cykle af sted med ungerne og udforske nogle af de nye bagerier rundt omkring i København.

Vi cyklede i gennem København i et dejligt solskin med ungerne i ladcyklen godt pakket ind i et tæppe over kyssebroen og over til Refshaleøen. Det var skønt at cykle rund, hvor der var lidt plads omkring os og hvor vi kunne kigge på krigsskibene og alle de forskellige husbåde der ligger derude.

Vi endte vores tur ved det nyere bageri Lille Bakery, som ligger på Refshalevej 213A, 1432 København K.

Bageriet…

Der er poppet utrolig mange nye bagerier op rundt omkring i København og Lille Bakery er klart en af de bedre. Det er et åbent og rustikt sted, hvor der er masser at kigge på for både børn og voksne 🙂 Vi smagte både lidt af deres varme retter, pølsehorn, brød, æggemad og kager og det var alt sammen meget lækkert.

Bagt græskar og gulerødder med kikærter og fetacreme…mums hvor lækkert!

Vi fik bagte græskar og gulerødder med fetacreme og deres lækre pølsehorn, der nærmest bare var lækker pølse pakket ind i en sprød croissant. MUMS!

Lille Bakery’s udgave af pølsehornet…eller hvad der er tilbage
Nybagt brød…findes der noget bedre?

Og vi kan klart anbefale en efterårstur til Lille Bakery hvis du gerne vil ud at udforske ét af Københavns nye bagerier. Der findes også mange andre bagerier vi kan anbefale i Denmark og det vil vi meget gerne skrive om i et andet indlæg.

Og…

Det er klart at med to unger på hhv. 3 og 6 år at man ikke sidder og hænger ud i caféer hele dagen 🙂 Men hvis man er indstillet på at gå lidt rundt og udforske for at se hvad der sker af ting og sager i køkkenet, så kan det sagtens lade sig gøre. Man kan også få sig nogle gode snakke om hvordan man bager og evt. få lidt inspiration til at tage med i hjem i sit eget køkken. Liva på 3 år elsker at udforske lidt på egen hånd og tuller gerne lidt rundt. Og så er det rart at være et sted hvor der er plads både ude og inde til det.

Noget af det børnene også kan mærke er at vi forældre nyder det at gå ud og de begynder at forbinde det med at hygge sig.

Og gode oplevelser med mad er utrolig vigtige for at lære børn om sunde madvaner og er med til at pirre deres nysgerrighed.

 

Dog skal der selvfølgelig altid tages højde for børnenes præmisser.

(Indlægget er ikke sponsoreret) 

Relaterede indlæg: “Tag børnene med på restaurant



1 thought on “Tag dine børn med til ét af Københavns bedste bagerier”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *