Madglæde og madmod for de mindste

Bagt græskar, gulerødder og kikærter med fetacreme

Denne opskrift er en dejlig nem og lækker efterårs ret. Den er inspireret af et besøg hos Lille Bakery, vi skrev om i dette indlæg.

Da jeg testede opskriften på mine børn elskede de fetacremen. For at gøre den endnu mere lækker, kan man evt. tilsætte en smule let pisket fløde.

Bagt græskar med kikærter og fetacreme

Udbytte: 4 prs (2 voksne + 2 børn)

Ingredienser

  • 1 butternut squash, i tern
  • 5 gulerødder, i mindre stykker
  • 2 ds. Kogte kikærter
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 200g feta
  • 1.5 dl creme fraiche eller græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • Skallen fra 1/2 øko citron
  • Salt og peber

Instruktion

  1. Skyl kikærterne med koldt vand. Skær gulerødder og butternut squash ud og vend det med olie og salt. Bag det i ovnen på en bradepande til de er møre ved 200 grader ca. 25-30 min. De sidste 5-10 min af grøntsagernes bagetid vendes kikærterne i og bager med.
  2. Fetaen moses til smuller med en gaffel og blandes med creme fraiche, fint hakket hvidløg og citronskal.
  3. Cremen smages til med salt og peber
  4. Hak persille fint
  5. Anret med feta creme i bunden med de bagte grøntsager og kikærter ovenpå og et drys persille.
  6. Spis evt. med en god skive brød til
https://smaamadoerer.dk/bagt-graeskar-med-kikaerter-og-fetacreme/

Retten er uden kød, men man kan sagtens servere oksefrikadeller, korteletter eller stegt torsk til. Eller hvad man nu har lyst til!



3 thoughts on “Bagt græskar, gulerødder og kikærter med fetacreme”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *