Madglæde og madmod for de mindste

5 steder at få en god fiske-oplevelse med ungerne

5 steder at få en god fiske-oplevelse med ungerne

Næste gang du skal ud og købe fisk hvorfor så ikke gå udenom den frosne i supermarkedet og gør i stedet en tur ud af det med ungerne.

Der er steder i hovedstadsområdet hvor man virkelig kan bruge lang tid på at kigge på de flotte fisk, skaldyr, og endda også blæksprutter og hummere. Vi giver jer 5 gode bud på hvor man får fisk for alle pengene og hvor der er masser at snakke om med ungerne. Så læs med her hvis du gerne vil have en god fiskeoplevelse med dine børn.

 

1. Torvehallerne i København

Hos torvehallerne i København K finder flere fiskebutikker, bl.a. Fiskerikajen og Hav. De har linet de flotteste fisk op og ungerne får altid store øjne og synes det er vildt spændende.

Sted: Frederiksborggade 21, 1360 København K

 

2. Meat market i Glostrup

Her sælges både fisk og kød. Man kan også købe online og få leveret, men jeg synes klart at stedet er et besøg værd med ungerne.

Sted: Meat market, Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

 

3. Den lokale fiskebil eller fiskemand

Fiskemanden plejer som regel at have lækre friske fisk i butikken – men det kan altså svinge med kvaliteten desværre.

Som alternativ til fiskemanden så får rigtig mange små byer rundt omkring i landet besøg af “fiskebilen” en gang om ugen. På FiskeBil.nu kan du finde ud af hvor fiskebilen holder i dit område og endda få en besked dagen før den kommer. Det fungerer super godt!

 

4. Direkte fra havnen

På mange havne rundt omkring i landet kan man købe fisk direkte fra kutteren, bl.a. på Vedbæk havn. på havfriskfisk.dk kan man få et overblik over hvilke havne du kan hente frisk fisk i. Du tilmelder dig en SMS service og modtager en besked når båden er i havn. Du skal dog tilmelde dig hver dag du vil have besked om ankomsten.

Med fisk direkte fra havnen får man en unik mulighed for at vise ungerne hvor fisken kommer fra. Selvfølgelig skal man lige være klar på at man selv skal filtere fisken!

 

5. Fisketur

Den sidste mulighed er at tage ungerne med på fisketur. Vi har flere gange lejet os ind på en gammel fiskekutter fra Dragør havn. Det er en skøn oplevelse at være ude på vandet en hel dag. Læs mere om fisketur fra kutter her.

 

Prøv nogle af vores opskrifter med fisk:

Fiskelasagne

Kartoffel/porresuppe med dampet fisk og sprød bacon

Eller de lækre fisketacos



3 thoughts on “5 steder at få en god fiske-oplevelse med ungerne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *